Prostitution - før og nu

Tværgående spørgsmål

Non-stop sex biografen i Istedgade. Foto: Mette Liv Skovgaard, 2008

Lovgivning om prostitution

Samfundets syn på prostitution afspejler sig i lovgivningen, både før og nu. Men ved at undersøge lovgivningen om prostitution og debatterne om lovgivningen, dukker også modsætninger op. Hvorfor er bestemmelser om prostitution i lovgivningen anderledes i dag end i lovgivningen i 1800-tallet? Hvilke argumenter og retoriske tricks bruger borgere, politikere og prostituerede, når de taler for eller imod prostitution? Og hvordan afspejler samfundets syn på individ og krop sig i lovgivningen?  

Historie

Lovgivningen om prostitution har ændret sig gennem tiden.

• Hvilke hovedtræk, ligheder og forskelle er der i prostitutionslovene af 1874 og 1906 og i straffelovens bestemmelser om prostitution fra 1999? Du kan finde alle lovene i ressourceboksen under Den frikendte sexkunde.
• Perspektiver til samfundet, som det var i begyndelsen af 1870’erne. Hvilke strømninger og menneskesyn har indflydelse på debatten om den første prostitutionslov? Brug f.eks. Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie bind 11: ”Det folkelige gennembrud: 1850-1900”

 

Samfundsfag

Debatten om den første prostitutionslov fandt sted kun 25 år efter demokratiets indførelse.

• Beskriv hvilke argumenter der blev brugt i debatten for og imod loven. Brug f.eks. kilden Folketingets 2. behandling af lovforslaget eller en anden kilde fra "Dømt til prostitution", "Den frikendte sexkunde" eller "Kampen mod loven" i ressourceboksen.
• Vælg et argument i debatten. Perspektiver til hvilket samfundssyn og hvilke ideologier og politiske ismer, der kan ligge bag argumentet.
• Perspektiver til prostitutionsdebatten i dag. Vælg en artikel fra Perspektiver på nutiden i Ressourceboksen. Hvilke argumenter fremføres? Hvilke menneske- og samfundssyn ligger bag?
• Find et lovforslag om prostitution på retsinformation.dk  Søg f.eks. på ”Forslag til folketingsbeslutninger om prostitution 1998-2003”. Hvilke menneske- samfundssyn afspejler der sig i forslagene?

Dansk

Bølgerne er altid gået højt i debatten om prostitution.

• Beskriv retoriske argumenter for og imod lovgivning om prostitution. Analyser kronikken ”Prostitution handler om mænd” fra 6. marts 2008, som du kan finde her.  Hvordan fremstilles prostitution? Hvad er Kenneth Reinickes argumenter? Hvordan argumenterer han?

Analyser artiklen "Det er intenst, det er intimt, det er uden stiksår, det er prostitution". (den finder du i Ressourceboksen) Hvilket billede af mænd tegner de prostituerede? Hvilke konsekvenser har mændenes brug af prostituerede?

Perspektiver herefter argumenterne til debatten om prostitutionssagen om ved Medicinsk Selskabs møde den 16. marts 1884. Hvilke retoriske argumenter bruges dér? Hvilke forskelle og ligheder er der til debatten i dag?

 

Biologi

Prostitutionsloven af 1874 vedtages for at komme den frygtede syfilis til livs.

• Analyser læge Sophus Engelsteds indlæg. Hvordan bliver den biologiske viden anvendt som argument for loven?
• Perspektiver og diskuter etiske konsekvenser af biologisk viden i samfundsdebatten i dag. Det kan være i forhold til livsstilssygdomme, kunstig befrugtning eller et eksempel, du selv finder.

 

Magtforhold i prostitution

Der indgår mange magtforhold i forbindelse med prostitutionen. Mellem sælger og køber, mellem samfund og borger, mellem kønnene og mellem politi og lovovertrædere, for bare at nævne nogle af dem. Men hvordan karakteriserer samfundsvidenskaben disse magtforhold? Hvordan forholder Staten sig til magten? Hvordan sætter kvinderne – i virkeligheden såvel som i litteraturen – ord på den? Og hvordan debatteres magten i medierne? 

Historie

Bekæmpelse af prostitution og usædelighed i samfundet kommer til udtryk på forskellige måder i kilderne.

• Beskriv hvordan en eller flere grupper i slutningen af 1800-tallet forholder sig til prostitution. Det kan være politi, læger, politikere, kunder, borgerskabskvinder eller fortørnede borgergrupper. Brug introteksterne til kilderne, der findes under de forskellige emner i ressourceboksen til at finde brugbare kilder.
• Hvordan der kan tales om magt i forbindelse med din valgte gruppe. Hvordan vil de nå deres mål?
• Giv et bud på, hvorfor de netop vælger denne form for magtstrategi. Kunne de have valgt andre måder? Begrund dit bud.

 

Samfundsfag

Prostitution kan ses fra to forskellige samfundsvidenskabelige vinkler.

• Beskriv vinklerne ud fra artiklerne En kamp om meninger og prostitution som socialt problem?
• Analyser et indlæg i samfundsdebatten om prostitution i dag. Vælg en artikel fra ressourceboksen Perspektiver på nutiden. Se efter en funktionalistisk og feministisk optik i indlægget. Hvilket syn præger lov og debat, og hvorfor?
• Analyser et indlæg fra tiden omkring den første prostitutionslov i sidste halvdel af 1800-tallet. Vælg indlægget fra ressourceboksen til f.eks. Den frikendte sexkunde eller Kampen mod loven. Se efter en funktionalistisk og feministisk optik i indlægget. Hvilket syn præger lov og debat, og hvorfor?
• Perspektiver de to indlæg op mod hinanden. Hvor er der forskelle og hvor er der ligheder? Kom med bud på hvorfor.
• Diskuter årsager til prostitution med udgangspunkt i Redens 10 myter.

 

Dansk

De prostituerede ser selv flere magtforhold i prostitutionen. Til kunder, alfonser og til grupper i samfundet, der stigmatiserer dem.

• Foretag en tekstanalyse af Efterordene i Odile Poulsens "Hustler" Hvilke forskellige magtrelationer taler hun om?
• Hvilke argumenter bruger Odile Poulsen, når hun karakteriserer magtforholdene?
• Prostitution bruges også som magtredskab i sproget: Find eksempler på hvordan ord som ”luder” eller det engelske ”ho” bruges. Du kan evt. bruge rapperen L.O.C.s ”Undskyld so”. Opstil argumenter for og imod, at det er i orden at bruge de benævnelser.

 

Biologi

Kønssygdomme er ofte en konsekvens af prostitution.

• Undersøg hvilke kønssygdomme der var mest fokus på i 1800-tallet og i dag.
• Beskriv kønssygdommene og hvorfor de netop var i fokus.
• Undersøg hvilke behandlingsformer, der er blevet brugt mod kønssygdomme gennem tiden.
• Diskuter en strategi, f.eks. med biologiske konsekvenser som argument, for hvordan og hvorfor de prostituerede skal beskytte sig, selvom de kan tjene mere ved sex uden beskyttelse.

 

Prostitution og ligestilling

De fleste prostituerede er kvinder og de fleste kunder er mænd. Den relation mellem kønnene, der er i prostitution, kan derfor også ses i en ligestillingsoptik. Hvordan og hvorfor kommer prostitution og seksualitet på samfundets dagsorden? Hvordan kan forholdet mellem køber og sælger ses i et ligestillingsperspektiv? Og hvordan har samfund og lægevidenskab indflydelse på ligestillingen?

Historie

Prostitutionsdiskussionen sidst i 1800-tallet havde også et ligestillingsperspektiv.

• Læs  beskrivelserne af de prostituerede i læge Edvard Ehlers bog om prostitutionsspørgsmålet og præsten Birkedals artikel "Prostitution er social en Daarskab". Hvordan bliver kvinderne omtalt?
• Kom med bud på, hvorfor de prostituerede og kvindekønnet italesættes som de gør.
• Perspektiver til Dansk Kvindesamfunds syn på ligestilling. Beskriv synet ud fra kilderne i ressourceboksens Til kamp for kyskheden.
• Hvilke uenigheder var der om ligestilling internt i Dansk Kvindesamfund? Find henvisninger til litteratur om kvindebevægelsen i Lær mere

 

Samfundsfag

I en sociologisk optik kan prostitutionskunderne inddrages i debatten.

• Analyser kroniken Prostitution handler om mænd. Forklar årsager til mænds passivitet og kom med forslag til, hvad der kan inddrage dem. Begrund dine valg.
• Perspektiver mænds stillingtagen i dag, f.eks. på tagstillingmand.dk og i debatindlægget ”Respekter kvinders ret til at sælge sex” med kilder fra 1880erne (præsten Birkedal, justitsministeren, politidirektøren, en forulempet borger).
• Kig på røster i prostitutionsdebatten. Hvordan argumenterer nutidens og datidens mænd? Har argumenterne ændret sig? Sammenlign argumenter fra hjemmesiden tagstillingmand.dk med den historiske kilde Hvorfor jeg er modstander af den offentlige prostitution (1904)
• Undersøg om indlæggene, dengang og nu, tager afsæt i en funktionalistisk eller feministisk optik. Brug artiklerne fra Perspektiver fra nutiden som afsæt.  

 

Dansk

Kvinde- og mandekønnet bruges i reklamer på forskellige måder.

• Analyser Redens reklamekampagne Tænke, ikke krænke  med fokus på afsender, modtager, sprogbrug, billedvalg.
• Find billeder af prostituerede på siten. Hvilke kvindebilleder og kropsidealer afspejler de prostituerede i 1800-tallet i forhold til i dag? Brug f.eks. fotos fra artiklen Til kamp for kyskheden og fra Med egne stemmer
• Find reklamer, hvor mænd og kvinder indgår. Perspektiver til brugen af den seksualiserede mande- og kvindekrop i reklamerne. Hvilke signaler sendes der?
• Diskuter om mediebilledet er muligt at afseksualisere og hvordan mediebilledet ville se ud, hvis mænd blev seksualiseret i samme grad som kvinder? Ville det være anderledes?

 

Biologi

Lægevidenskaben rolle i samfundet kan ses i et mere overordnet kønsperspektiv.

• Beskriv med udgangspunkt i "Kvindekøn" af Bente Rosenbeck  hvordan samfundet med biologisk viden håndterede kvinders seksualitet og sygdomme for 100 år siden.
• Perspektiver til kvinders krops- og seksualitetsopfattelse i dag. Hvem sætter dagsordenen på området, medierne eller lægevidenskaben? Kom med eksempler og begrund dit svar.

 

Etiske problemstillinger

Ligestilling handler også om synet på mandens og kvindens seksualitet.

• Diskuter om sex er en ret eller et gode? Skal handicappede tilbydes prostituerede? Skal kvinder som prostituerede stille sig til rådighed for mænd? Opstil argumenter for begge postulater.

 

Prostitution: Frit valg – dit valg?

Modsætningsforholdet i prostitutionsdebatten drejer sig ofte om den prostitueredes frie valg over for en opfattelse af, at kvinder, der prostituerer sig, har en livshistorie, der ikke giver dem andre valg en prostitution – også kaldet et deterministisk ”valg”. Men hvordan forholder samfundet sig til denne modsætning? Og hvordan forholder prostituerede og eks-prostituerede sig til den?

Historie

Prostitutionsloven af 1874 medfører stram regulering af de prostitueredes liv.

• Analyser en af de politiske forhandlinger i ressourceboksen under Den frikendte sexkunde. Beskriv hvilke argumenter, der bruges for og imod hensynet til den prostitueredes retsstilling.
• Undersøg en prostituerets livsforløb for 100 år. Find Anna Sofie eller Hanne Marie ressourceboksen under politiets kontrolsystem.    Argumenter for, hvordan man kan / ikke kan tale om frit valg i forbindelse med den prostitueredes liv?
• Perspektiver Anna Sofie eller Hanne Maries livsforløb med Odile, Anja eller Tiller fra  Med egen stemmer. Hvor er der forskelle og hvor er der ligheder. Er der nogle aspekter, man ikke kan sammenligne?
• Argumenter for, hvilke af kvindernes valg, der kan ses som frie og hvilke valg, der har været ”uundgåelige” (deterministiske)?
• Se DR2-udsendelsen "Smukke Carola" om en prostitueret for 100 år siden.

 

Samfundsfag

Hvad skal der ske med prostitution i fremtiden? Det er samfundets valg og dit valg – hvis du tager aktivt stilling.

• Undersøg de prostitueredes rettigheder og muligheder, som de er i dag. Prostitution er lovlig, men omtales bl.a. i straffeloven og i Socialministeriets skrivelse ”Et andet Liv”.
• Find argumenter for og konsekvenser af en kriminalisering af kunden i artiklerne om prostitution fra Dagbladet Information.dk i ressourceboksen. 
• Find argumenter for og konsekvenser af oprettelse af en fagforening for sexarbejdere i artiklerne om prostitution fra Dagbladet Information.dk i ressourceboksen.
• Opstil 3 fordomme og myter om, hvad der sker hvis sexkunden kriminaliseres. Gør det samme med, hvad der sker hvis de prostituerede får en fagforening. Brug Redens 10 myter som inspiration.
• Perspektiver til diskussionen af prostitutionsspørgsmålet for 100 år siden. Tag udgangspunkt i foredrag fra Kvindemøde, trykt  januar 1881.

 

Dansk

En gruppe prostituerede udtaler på sexarbejde.dk, at de ikke ser prostitutionsbranchen som et problem.

• Foretag en medieanalyse af webstedet sexarbejde.dk. Undersøg blandt andet hvordan kvinderne argumenterer, hvordan de italesætter sig selv osv.
• Sammenlign argumenterne med de eks-prostitueredes historier i Med egne stemmer. Hvordan beskriver de deres liv, dengang de var prostituerede?
• Se filmen La mala educatión (Dårlig dannelse) af Pedro Almodavár.  Diskuter årsager til, at drengenes liv former sig som det gør. Diskuter barndommens indflydelse på senere valg.

 

Biologi

Konsekvensen af prostitution er ofte narkotika- eller alkoholmisbrug, eller fysisk og psykisk vold – ligegyldig om kvinderne selv har ”valgt” at prostituere sig eller ej.

• Beskriv hvilke fysiske og psykiske konsekvenser prostitution kan have for de prostituerede.
• Undersøg hvilke kortvarige og langvarige effekter henholdsvis et heroin- og et kokainmisbrug har på kroppen. Brug for eksempel artiklerne "Sammenholdet er væk" og "Nu kan de være vågne fem døgn i træk" i de hjemløses blad Hus Forbi, marts 2008.

 

Etiske problemstillinger

Individets frie valg er en diskussion, der rækker ud over prostitution.

• Opstil fordele og ulemper ved argumentet ”det frie valg til erhvervet prostitution”.
•  Diskuter individets rettigheder overfor lovgivningen.
• Diskuter om de prostituerede på sexarbejder.dk har et ansvar på deres køns vegne. Når mænd kan købe dem, hvilket signal sender det om kvindekønnet?
• Perspektiver de prostitueredes ansvar over for ikke-kvinder med artiklen fra Information Det er intenst, det er intimt, det er uden stiksår, det er prostitution. Hvad er konsekvenserne af, at prostitution ligner scoringer på en bar?
• Diskuter om andre, ikke-prostituerede kvinder, har frit valg med hensyn til, hvordan de vil opfattes som køn eller når de er på bar?

 

Prostitution og trafficking

Prostitution kan kaldes et erhverv, hvor kroppen er varen. Det er en salgskæde, hvor mellemhandlere ser muligheder for en økonomisk gevinst. Men hvad er trafficking? Hvilke samfundsmæssige årsager er der til, at trafficking foregår? Og er det et forhold, der kan accepteres – eller kan kommes til livs?

Historie

Trafficking foregik også i 1880’erne. Dengang hed det hvid slavehandel.

• Beskriv hvordan den hvide slavehandel foregik. Tag udgangspunkt i de historiske artikler om hvid slavehandel i ressourceboksen. 
• Forklar hvilke samfundsmæssige årsager, der i slutningen af 1800-tallet kunne medføre, at kvinderne traf disse valg. Brug evt. Politiken og Gyldendals Danmarkshistorie eller andre historiebøger, hvor emigranternes historie fortælles. 
• Drag perspektiver til i dag. Hvilke kvinder kommer til Danmark som traffickede? Hvad er deres baggrunde og muligheder? Tag evt. udgangspunkt i sitens artikel om trafficking. 

 

Samfundsfag

Trafficking er kommet på den samfundsmæssige dagsorden, særligt efter EUs udvidelse mod øst.

• Beskriv forhold i trafficking med udgangspunkt i sitets artikel om  trafficking. 
• Hvilke årsager er der til, at kvinder bliver trafficket?
• Diskuter trafficking som konsekvens af EUs åbne grænser. Er det et uundgåeligt – hvorfor? Kan det stoppes – hvordan? Begrund dit svar.
• Opstil argumenter for og imod en indsats mod trafficking.
• Diskuter med udgangspunkt i Efterordene i Odile Poulsens "Hustler", hvilke forskelle der er på traffickede prostituerede i Danmark og danske prostituerede.

 

Dansk

Film kan være en kilde til indsigt i de prostitueredes verden.

• Arbejd med fiktionsgenren. Foretag analyse af filmen ”Lilja 4 ever”. Hvilke filmiske, stilistiske og fortællermæssige virkemidler bruges der?
• Foretag en sammenlignende analyse af filmene "Lilja 4 ever" eller "La mala educatión" (Dårlig dannelse) og Pretty woman.  Hvordan er filmene forskellige? Hvilke fortællemæssige valg træffer instruktøren?

• Hvilke indtryk af prostitution efterlader filmene? Argumenter for hvorfor filmene tegner et forskelligt billede af prostitution.

 

Etiske problemstillinger

Som prostitueret sælger man sig selv fysisk – og måske også psykisk. Hvad med bagmændene, sælger de sig selv moralsk for nemme penge?

• Diskuter om der er forskel på at sælge sig selv fysisk, psykisk og moralsk.
• Er der forskel på at være prostitueret eller arbejde for et firma, der f.eks. sælger varer produceret af børn eller produceret under slavelignende forhold? Begrund dit svar.
• Opstil argumenter for og imod fysisk og psykisk prostitution og diskuter i forhold til individets fire valg.