Prostitution - før og nu

Lovgivning om prostitution i dag

I Danmark er prostitution lovligt. Det er altså hverken strafbart at købe eller sælge sex. Alligevel er der adskillige paragraffer i straffeloven, som omhandler elementer af prostitution, der ikke er lovlige. De mest væsentlige paragraffer er vedtaget for at sikre, at prostitution kun sker med voksne mennesker, efter eget frit valg og for ens egen vindings skyld.  

Foto: Krass Clement, 1982

Man må ikke købe sex af unge under 18 år, ligesom det er ulovligt at opfordre, tvinge eller true folk til at tjene penge på prostitution. Det er desuden ulovligt at tjene på andres prostitution – det er nemlig rufferi. Rufferi begår man for eksempel ved at holde bordel, hvor man planlægger vagter for prostituerede og til gengæld modtager en procentdel af de prostitueredes indtægter. Der skelnes i praksis imellem bordeller og massageklinikker. På en massageklinik lejer de prostituerede sig ind som selvstændige erhvervsdrivende for en fast husleje, og det betragtes derfor som normal erhvervsudlejning. Telefonpersonale aflønnes også med faste beløb. Det betragter man det ikke som rufferi. Rufferi indebærer, at man tjener på andres prostitution ved at agere mellemmand mellem prostituerede og kunder. Men det er også ulovligt at udleje et hotelværelse, hvis man ved at det skal bruges til prostitution.

Prostituerede kan straffes for at tilbyde sex på en måde, som kan få nogle til at føle sig krænkede – for eksempel ved at være direkte opfordrende overfor folk på gaden eller gennem annoncer, som kan virke forulempende.

Selv om prostitution på den vis er lovligt, betragtes det ikke som et lovligt erhverv. Det betyder, at det ikke er omfattet af de love, som normalt gælder på arbejdsmarkedet. For eksempel kan prostituerede ikke få pensionsordning eller arbejdsløshedsforsikring.

Handlingsplanen ”Et andet liv”

Selv om prostitution altså er lovligt indenfor disse rammer, har staten gennem to regeringsperioder defineret prostitution som et socialt problem og iværksat sociale tiltag for at forebygge og minimere det. Regeringens handlingsplan ”Et andet liv” fra 2005 definerer og opridser statens syn på prostitution.

Handlingsplanen fastslår, at prostitution er socialt problematisk, og sætter fokus på tiltag, der kan forebygge prostitution og give støtte til folk, der gerne vil ud af prostitution. Den henviser til undersøgelser, der viser, at en overvægt af prostituerede har været udsat for seksuelle krænkelser eller massiv omsorgssvigt i deres barndom. Handlingsplanen understreger også, at prostitution har sociale, sundhedsmæssige og psykiske følger. Prostitution er ofte tæt knyttet til andre sociale problemer som f.eks. stofmisbrug og kvindehandel, selv om de problemer ikke er fokus for netop statens tiltag.

Staten sætter handling bag ordene med den fireårige plan med tiltag, der er målrettet prostitution. Her er det vigtigt at sikre rådgivning til prostituerede, og at sikre støtte til at komme ud af prostitution. Det slås desuden fast, at prostituerede har ret til at få revalidering, fordi de ofte lider af sociale problemer: lavt selvværd, fysiske og psykiske skader, som prostitutionen enten har forårsaget eller forstærket. 

Go-card fra Reden, 2008

Et spørgsmål om frihed og socialt ansvar?

Det er altså fuldt lovligt at købe eller sælge sex i Danmark indenfor nogle bestemte rammer. Samtidigt er det erkendt, at prostitution skal betragtes som et socialt problem. I lovgivningen er der taget hensyn til at sikre de prostitueredes frie valg til at prostituere sig, og i de sociale tiltag er der taget hensyn til at beskytte ofre for sociale problemer.

Men burde prostitution som et anerkendt socialt problem være ulovligt i en velfærdsstat som Danmark? Vi kender forbud mod andre sociale problemer fra eksempelvis misbrugsområdet. Brug af narkotika er ulovligt, fordi det er vurderet farligt. I Sverige har staten ud fra et lignende tankegang forbudt køb af sex. Ved at lovgive om det, er intentionen at beskytte mennesker mod at prostituere sig og følgerne af det.

Ifølge fortalere for denne lovgivningsmodel sikrer statens indblanding potentielt prostitueredes frihed ved at beskytte den mod kunderne. Ud fra en liberalistisk tolkning gælder det derimod om at sikre de prostitueredes frihed og ret til selv at vælge deres erhverv ved at staten ikke blander sig.  

De værdier, den danske velfærdsstat bygger på har udgangspunkt i to grundlæggende principper. Det ene er et liberalt princip om at sikre borgernes frihed og muligheder for at træffe egne valg. Det andet princip er, at man hjælper de svage, som er plaget af sociale problemer ud fra et demokratisk udgangspunkt. Prostitutionsproblematikken og den danske stats måde at forholde sig til den på, viser et centralt dilemma i en socialliberal velfærdsstat: Hvor går grænsen for, hvornår staten skal fratage nogle et frit valg for at beskytte personen mod sociale problemer?
 

Referencer: