Prostitution - før og nu

En kamp om meninger

Debatten om prostitution har en stærk tendens til at dele sig i to hovedpositioner, der står i direkte modsætning til hinanden. Det gælder både den socialpædagogiske debat om, hvordan man skal forholde sig fagligt til prostitution, avisdebatter blandt læsere og ikke mindst den politiske debat, hvor det indædt diskuteres, hvordan man skal håndtere prostitution i et velfærdssamfund. De to hovedpositioner kan kort - og noget firkantet - sagt trækkes op som argumentet om ”den lykkelige luder” overfor argumentet om ”kvinden som offer”.  

Den lykkelige luder

Folk fra positionen ”den lykkelige luder” argumenterer som følger: En prostitueret – mand eller kvinde – har selv truffet et valg om at sælge sin krop til sex. Den primære grund til at sælge sex er typisk penge til at finansiere et mere luksuriøst liv end ellers muligt.

Den prostituerede bliver set som en selvstændig person, der træffer egne valg efter egen lyst. Valget om at lade sig prostituere er altså et frit valg og skal respekteres. Hvis man ikke respekterer det, respekterer man grundlæggende ikke mennesket som individ og sin egen lykkes smed.

Positionen anerkender at der findes udsatte grupper i prostitutionsmiljøer. Det er for eksempel stofmisbrugende gadeprostituerede og kvinder, der er tvunget ud i eller af forskellige grunde bliver fastholdt i prostitution. De fremhæver dog, at der her er tale om en lille del som findes i særligt udsatte miljøer, der er præget af sociale problemer. De problemer mener de, der skal sættes ind overfor.

Mange fra denne position arbejder på at legalisere prostitution. Det skal være et erhverv med faglige rettigheder ligesom andre anerkendte erhverv. De mener, der skal dannes fagforeninger og brancheorganisationer for prostituerede, der arbejder på at sikre ordnede forhold i prostitution. De taler også for en statslig kontrol,  at der kan søges til licens til at drive et bordel og endeligt pointerer de vigtigheden af støttecentre for prostituerede.

Kvinder og mænd i prostitution står med jævne mellemrum frem i den offentlige debat og støtter dette synspunkt. De vil ikke betragtes som ofre og vil ikke have, at offentligheden skal blande sig i det valg, de tager med deres egen krop.

Kvinden som offer

Folk der argumenterer for ”kvinden som offer” er dybt uenige. De mener ikke, at den prostituerede træffer et frit valg om at gå ind i prostitution. De mener derimod, at de mennesker, der prostituerer sig, ofte har været udsat for enten fysiske eller mentale overgreb. De overgreb har skabt et psykisk traume, der påvirker de valg, som personen foretager. De hævder, at mange prostituerede ikke har et reelt valg om at gå ind i prostitution, men at valget er truffet, fordi der ikke var andre muligheder. Nogle prostituerede føler for eksempel, at det eneste de er gode til, er at betjene andre ved at sælge sex, fordi de tidligere er blevet tvunget til at tilfredsstille andre seksuelt. 

Denne position mener desuden, at man får alvorlige psykiske og fysiske mén af at være i prostitution. Blandt andet peger de på, at en stor del prostituerede lider af posttraumatisk stress, som konsekvens af livet i prostitution, ligesom der er en høj risiko for, at de får kønssygdomme.

Positionen mener ikke at man skal betragte prostitution som et erhverv og går i høj grad ind for kriminalisering af køb af sex. De mener, at staten skal beskytte mennesker mod at søge et liv i prostitution og med en kriminalisering af købet af sex sende et signal om, at det er umoralsk at købe sex. De mener kun at det er køberen der skal straffes og ikke sælgeren, da de betragter sælgeren som et offer i sagen.

Positionen henviser til flere eksempler på tidligere prostituerede, der støtter dette syn på prostitution. De fortæller selv, at de var i en meget sårbar situation, da de lod sig prostituere. De hævder, at de i den situation ikke selv havde overblik nok til at se, hvad deres valg om at gå ind i prostitution måske egentligt byggede på, og hvilke konsekvenser det ville have på længere sigt.

Videnskabelige vinkler på prostitution

Ved at kaste et blik på den videnskabelige forskning om prostitution kan man blive klogere på, hvad de to forståelser af prostitution indebærer, og hvilke overordnede principper de hver især bygger på. De to dominerende videnskabelige retninger i prostitutionsforskningen er et funktionalistisk perspektiv og et feministisk perspektiv.

Et funktionalistisk perspektiv på prostitution

I det funktionalistiske perspektiv ses prostitution som en naturlig del af samfundet og den menneskelige biologi. Køb og salg af sex på markedsmæssige betingelser kan ikke undgås og har desuden en samfundsmæssig funktion. Den samfundsmæssige funktion knyttes til en forståelse af prostitution, hvor manden er køberen af sex og kvinden er sælgeren. Funktionalister forstår den mandlige kønsdrift som essentiel og naturlig – mænd har en naturlig trang til sex. Hvis den mandlige seksuelle trang ikke bliver tilfredsstillet, kan det medføre aggressivitet og vold. De betragter ikke den kvindelige seksualitet som så aggressiv en drift som den mandlige, og derfor kan kvinder profitere ved at sælge sex til mænd. Mænd har gennem prostituerede en mulighed for at udleve den potentielt aggressive seksualitet, som de ellers ikke vil kunne få afløb for. Derfor mener funktionalister, at man skal se på prostitution som en samfundsmæssig ”trykventil”, der modvirker en aggressivitet, som ellers kunne føre til vold og seksuelle overgreb.

Funktionalister fremhæver desuden, at prostitution er kvindens ældste erhverv. Derved ser de på købet og salget af sex som en universel menneskelig naturlighed i modsætning til rent sociale og kulturelle fænomener, der er bundet til en speciel samfundskontekst. De beskriver ofte de prostituerede som psykisk, seksuelt og socialt afvigende. De betragter altså ikke prostitution som helt uproblematisk, selv om det er en naturlig del af et samfund. Grundlæggende skal prostitution dog ganske enkelt betragtes som salg og køb af en vare. Det skal derfor hverken forbydes eller modarbejdes, men indarbejdes i nogle rammer, der tilgodeser samfundsmæssige interesser.

Et feministisk perspektiv på prostitution

Det feministiske perspektiv står i knivskarp kontrast til det funktionalistiske perspektiv. Feminister afviser helt, at man kan arbejde med et biologisk universelt menneskesyn. De accepterer derfor ikke et funktionalistisk syn på den mandlige kønsdrift som af naturen anderledes end den kvindelige. De afviser altså, at mænd har en ustyrlig seksualitet, som kan udlede i aggressivitet, hvis den ikke bliver udlevet.

Feminister argumenterer desuden for, at man ikke kan betragte et menneskes valg om at prostituere sig som et frit valg. Valget er ofte er betinget af dårlige sociale forhold, fattigdom og en baggrund, der er præget af psykiske eller fysiske overgreb. De ser derfor den prostituerede som et offer for kunden, og mener at kunden begår seksuel vold mod den prostituerede ved at købe sex.

Det feministiske perspektiv arbejder som udgangspunkt med kvinden som den prostituerede og manden som køberen. De ser det dog ikke som et resultat af en grundlæggende forskellig seksualdrift, men nærmere som en konsekvens af et samfund med ulige magtforhold mellem mænd og kvinder. Kvinder og kvindelighed er hierarkisk underlagt mænd og mandlighed. Volden er en del af samfundsopbygningen og gennem den hierarkiske struktur genskabes den konstant. Samfundet er blevet blind overfor den og gør derfor ikke modstand mod den. Den samfundsmæssige accept af prostitution er et eksempel på på samfundets accept af volden.

En kamp om meninger

Argumenterne i den offentlige debat er i høj grad præget af de to dominerende og grundlæggende forskellige videnskabelige perspektiver på prostitution, som funktionalister og feminister repræsenterer.  

Argumentet med ”den lykkelige luder” bygger i vid udstrækning på et funktionalistisk syn på samfundet. De ser ligesom funktionalisterne prostitution som en del af den menneskelige seksualitet, og betragter det som en naturlig del af samfund, der skal underlægges mindst mulig statslig kontrol. Positionen ”kvinden som offer” lægger sig derimod klart op ad en feministisk vinkel, hvor prostitution betragtes som en konsekvens af samfundsmæssig ulighed. De mener, at prostitution skal bekæmpes af staten. De to positioner kræver således vidt forskellige tiltag fra statslig side og repræsentanter for begge grupper kæmper for at udbrede netop deres syn på problematikken.

Referencer: