Prostitution - før og nu

NU: Jeg er sexarbejder

Jeg er sexarbejder - fordomme og virkelighed.
Jeg har arbejdet som sexarbejder i 3 år. I den tid har jeg været på 7 forskellige klinikker, jeg har kørt escort og jeg har arbejdet fra hoteller.

Da jeg startede som sexarbejder, var det for at udleve en fantasi om at være luder. Uden at have tænkt meget over det, lå det i kortene, at min tid som sexarbejder kun skulle vare i et kort tidsrum, indtil fantasien var udlevet. Jeg troede, jeg vidste hvordan det ville være at prostituere sig og kunne derfor heller ikke forestille mig, at det var noget jeg ville fortsætte med længere end et par uger, højest et par måneder.  

Jeg vidste intet om livet som prostitueret. Jeg troede, at jeg vidste hvem kunderne var. Jeg forestillede mig, at det var mænd, som ikke kunne få sex på anden måde. Hvorfor skulle de ellers betale for det? Jeg troede også, at jeg vidste hvad sexarbejderne lavede: De sad og ventede på at kunderne kom, udvalgte dem og så gik de ind i et halvsnusket rum og blev gennemkneppet af ham. Hvis de da ikke stod under en gadelygte, blev samlet op og "ordnet" i en bil.

Jeg vidste at sådan et arbejdsliv, ville jeg ikke kunne holde til i længere tid. Men fantasien om det forbudte fristede. Det første halve år havde jeg stadigvæk mit job som aftensygeplejerske. Det var mit arbejde og jeg havde ingen intentioner om at skifte det ud.

Da jeg startede på en klinik og jeg blev overvældet af, hvor meget jeg tog fejl. Kunderne var almindelige mænd. Magten var min - både til at sige ja og nej. Jobbet var selvstændigt. Flere af kunderne oplevede jeg tætte relationer til. Et anderledes og uforpligtigende venskab som indeholdt sex og penge. Et tydeligt og klart afgrænset forhold. Jeg blev glad når de kom igen, men ikke ked af det ,hvis jeg ikke hørte fra dem igen.

Min mand var i starten en del af "legen". Han var også den eneste jeg kunne fortælle til, om de mennesker jeg mødte, og den meget anderledes verden jeg oplevede. Efterhånden som arbejdet som prostitueret blev hverdag, holdt det op med at være en fræk sexleg og forvandlede sig til mit "job" - også for ham.

Mange undrer sig over, hvordan jeg kan holde ud at arbejde som sexarbejder. Endnu flere har svært ved at forstå, hvordan min mand kan tillade det. Han er blevet beskyldt for at være alt fra hanrej til alfons. Sagen er, at det glæder ham at jeg arbejder i et fag jeg trives i, og et fag som samtidig giver mig mulighed for at være så meget hjemme, som jeg er. Han er ikke bange for at miste mig. Vores ægteskab bygger ikke på seksuel monogami, men på det liv, vi i fællesskab har bygget op.

Livet set indefra
Som del af mit arbejde startede jeg en blog om livet som prostitueret. Bloggen blev en ventil, hvor jeg kunne få luft for alle de oplevelser, jeg ikke havde andre at fortælle til. Jeg oplever prostitutionen som en række af overordnet positive møder og det var de møder jeg i starten beskrev. Jeg havde ikke læst om dem andre steder og jeg var selv så overrasket over, hvor lidt mine fordomme passede på jobbet. Jeg ønskede, at fortælle andre om det.

Faget er stigmatiseret og i lang tid havde jeg ikke andre end min mand og bloggen at betro mig til. Hvis noget var vanskeligt i faget, så er det lige præcis hemmeligholdelsen. Når familie og venner spurgte til hvad jeg lavede, fandt jeg på små løgne. Jeg blev god til at dreje samtalen hen på noget andet, og opdagede i den forbindelse hvor let det er, og hvor lidt folk i virkeligheden interesserer sig for andres job.

Men det føltes uærligt. Det var mærkeligt og ubehageligt at fortie noget, som fyldte så meget i mit liv, overfor mennesker jeg normalt ville betro alt. Jeg vovede sandheden. Først fortalte jeg en veninde om mit arbejde, senere en svoger, så en svigerinde, en veninde mere og til sidst min mor og svigerforældre. De reagerede alle med chok, undren og til sidst accept. De kender mig og kan se at jeg ikke er forandret, men at jeg på mange områder er mere tilfreds og at jeg trives. Deres accept og tro på, at jeg ved hvad jeg laver, betyder utrolig meget for mig.

Andre mennesker siger at sexarbejdere, som siger de trives som prostituerede i virkeligheden narrer dem selv; at de undertrykker deres følelser, ødelægger deres sexliv og bygger i det hele taget deres liv på en løgn. Men det betyder egentlig ikke så meget for mig, hvad andre tror. Jeg er parat til at tage ansvaret for mine egne fejltagelser, hvis det skulle vise sig at jeg har taget fejl.

Sådan er min hverdag
For et par dage siden havde jeg besøg af en mærkelig ung mand. Telefondamen og jeg så ham på det lille videoovervågnings skærm eller rettere vi så hans hætte, som var trukket langt ud over ansigtet. Telefondamen gik ud for at afvise ham. Jeg havde en aftale 15 min senere. Hun kom forskrækket tilbage, sagde at, ham skulle jeg altså ikke tage, han så farlig ud! Men han påstod, han havde en aftale med mig.

Jeg gik ud til ham og jo, det var min aftale som var kommet lidt for tidlig.

Han var lang, ekstrem ranglet, hvid, skævrygget, lavede mærkelige ansigtsbevægelser og talte med en monoton og anstrengt stemmeføring, som en spastisk lammet, det er svært at forklare. Bevægelserne var akavede og han var klædt som én, der aldrig købte nyt tøj. Meget slidte kanvas bukser, der var klippet skævt over lige under knæene. De var holdt sammen med et reb. En alt for stor sweatshirt med hætte og hætten var som sagt trukket langt ud over ansigtet.

Han skulle have 1 time almindelig sex. Han sagde, at han var nervøs, at han gerne ville have et bad, fordi han kom lige fra arbejde. Så han havde altså et job. Okay, så bliver jeg altså professionel sød. Manden har skrevet til mig og ikke vagt nogle betænkeligheder hos mig. Han kunne formulere sig skriftligt, han havde en aftale, han var ren efter badet og da han smed tøjet var han nu ikke så farlig at se på.

Han var som de fleste unge mænd: ville prøve alle stillinger, lidt for hård og ivrig, hungrende, men også sød og lydhør, når jeg bad ham om at være forsigtig, holde igen eller lignende. "Det er på grund af alt det porno jeg ser" sagde han smilende og undskyldende.

Han fik ikke udløsning, og sagde at det var heller ikke var det, han var kommet efter. Han ville bare prøve det hele og vælte rundt sammen med mig. Så tog han igen det mærkelige tøj på. Jeg fik en forklaring på de afklippede bukser: han havde lige fået lavet en tatovering ned langs skinnebenet og ville gerne have, at det skulle ses. Desuden frøs han aldrig på underkroppen, derimod frøs han altid på overkroppen og det var derfor han havde flere trøjer og den store sweatshirt på. Jeg lagde mærke til et gammeldags høreapparat i det ene øre. Måske forklarede det hans mærkelige måde at tale på.

Færdig påklædt lignede han igen en mager udgave af klokkeren fra Notre Dame. Han væltede ud af min dør med et smil og et "mange tak for en dejlig time" og jeg var glad for, at jeg havde oplevet og set ham som det han også var: en sød og dejlig ung mand. 

Jeg gør det for pengene – det er et job
Men uanset hvor dejlige møderne er og uanset hvor glad jeg er for jobbet, så gør jeg det for pengene skyld. Husk på det.

For mig er dette et job og jeg tager det ligeså seriøst, som de andre job jeg har haft. Jeg engagerer mig i det. Jeg vejer fordele og ulemper op. Hvis jobbet gav det samme som min tidligere halvtids stilling som sygeplejerske, og hvis rettighederne, anerkendelsen og sikkerheden svarede til dette job, så ville jeg stadig vælge sexarbejdet. Selvom rettigheder, anerkendelse og sikkerhed er en by i Rusland, vejer pengene tungt. Jeg vurderer fordele og ulemper og jeg er ikke i tvivl. Fordelene overstiger langt ulemperne.