Prostitution - før og nu

FØR: I politiets søgelys

I uføre og udvist
Den 23. juli 1894 bliver den 21-årige Anna Svensson bragt ind på Station 2 i København anklaget for prostitution. Hun indrømmer, at hun aftenen før har mødt en mand på Vesterbrogade, som hun ”havde ladet sig bruge til Utugt for en betaling af 1 Kr. og 24 Øre”.  

Anna fortæller politiet, at hun var kommet til København for en uges tid før. Hun var vokset op i Sverige. Begge hendes forældre var døde og hun havde været ude at tjene, siden hun var 15 år. Hun forklarer ”at være forført” 19 år gammel af sin daværende kæreste, der var sømand. Foruden ham havde hun kun haft samleje med den mand, hun mødte på Vesterbrogade.

Da Anna bliver bragt ind på politistationen har hun hverken arbejde, legitimationspapirer eller opholdsbog på sig. Som indvandrer skulle hun have haft en sådan opholdsbog udstedt hos politiet, så hendes færden kunne registreres og følges af de danske myndigheder.

Politiet advarer Anna mod at ernære sig som prostitueret og sender hende til lægeundersøgelse. Det viser sig, at hun er smittet med kønssygdom og hun bliver derfor indlagt på Vestre Hospital. Fire dage senere – den 27. juli 1894 – udskrives hun og politiet udviser hende til Sverige med den begrundelse, at hun mangler legitimationspapirer.

Tilbage i Danmark

Anna bliver ikke længe i Sverige. Hun vender tilbage til Danmark, hvor hun i det næste ½ år arbejder som tjenestepige i Vedbæk. Det følgende år skifter hun plads tre gange for så til sidst at søge til København. Igen havner hun på Vesterbro uden arbejde.

Den 27. juni 1896 – godt to år efter hendes første møde med det københavnske sædelighedspoliti – bliver hun igen bragt ind på politistationen. Ifølge betjenten er der formodning om, ”at fornævnte Fruentimmer befattede sig med Utugt som Erhverv, idet hun jævnligt ses omdrivende på Hovedstrøget og i Tivoli, hvor hun indlader sig med forskjellige Mandfolk, som om hun var offentligt Fruentimmer”.

Kvinden i baggrunden er prostitueret. Hun sidder iført sin arbejdsuniform, den hvide særk. Mange tjenestepiger supplerede deres usle løn med prostitution. Kvinderne i forgrunden kunne derfor være  "hemmelige prostituerede", der endnu ikke var skrevet ind i politiets protokoller. Holmensgade ca. 1900, Københavns Bymuseum.

Anna indrømmer, at hun de sidste 7 uger har ernæret sig ved prostitution og at hun for et samleje, der som reglen har fundet sted på hendes værelse, har modtaget mellem 5 og 30 kroner. Da det viser sig, at hun lider af kønssygdom bliver hun igen indlagt på Vestre Hospital. Denne gang bliver opholdet på hospitalet dog noget længere. Først den 6. oktober 1896, næsten 3½ måned efter indlæggelsen, bliver hun udskrevet.

 Efter en uge i politiarresten bliver Anna dømt for overtrædelse af straffelovens §180, dvs. hun bliver dømt for ikke at have rettet sig efter den tidligere advarsel mod at bedrive utugt som erhverv. Dommen lyder på 8 dages fængsel.

 Efter sit fængselsophold bliver Anna endnu engang advaret mod at ernære sig ved prostitution. Samtidig bliver hun pålagt at møde til lægeundersøgelse en gang om ugen og at melde adresseforandring senest 24 timer efter flytning.

 Indskrevet som offentligt fruentimmer

Anna er nu konstant i politiets søgelys. Der går da heller ikke meget mere end en måneds tid, før hun igen bringes ind på politistationen. Politibetjenten begrunder det med, at hun ”jævnlig er blevet set omdrivende paa Gaden saavel om Dagen som om Natten øjensynlig for at søge Herrebekjendtskaber og hun henligger i Logis uden lovligt Erhverv, og hun d. 19. dennes Kl. ca. 1½ Formiddag af Undertegnede blev set paa Vesterbrogade ifølge med en Mandsperson som hun tog med sig hjem i sit Logis i Absalonsgade Nr. 35 1. Sal, hvorfra han efter ca. 1 Times Forløb ikke var kommet tilbage, og hun afvigte Nat Kl. 1 forlod Dandselokalet ”Figaro” med en anden Mandsperson, som hun gik med ind i Ejendommen Nr. 23 paa Vesterbrogade, hvorfra hun kom tilbage efter ca. ¾ Times Forløb.”

Anna nægter at have haft seksuelt forhold til andre end den mand, hun om natten havde mødt uden for Tivoli og siden havde spist og drukket med i Figaro. De havde haft samleje i hans lejlighed, men hun havde ikke fået penge for det. Under afhøring af kunden fortæller han dog, at han havde givet hende 4 kroner. Stillet over for den forklaring indrømmer Anna, at hun faktisk fik penge for samlejet.


Ladegården, Linnedstuen ca. 1898, Foto: Københavns Bymuseum

Anna bliver dømt til 12 dages tvangsarbejde på Arbejds- og Tvangsarbejdsanstalten Ladegården. Efter løsladelsen bliver hun den 15. december 1896 indskrevet som offentligt fruentimmer. Samtidig får hun at vide, at hun herefter er underlagt politiets tilsyn, sådan som det fremgår af den kontrolbog, hun får udleveret. Heri noteres også tidspunkterne for kontrol hos politilægen.

 Atter udvist

I løbet af de næste to år bliver Anna indlagt to gange på Vestre Hospital smittet med kønssygdom. I begge tilfælde bliver hun indlagt direkte fra arresten, hvor hun første gang afsoner en dom for tyveri, anden gang for at opholde sig ulovligt i landet. Ud over fængselsstraffen får det begge gange yderligere den konsekvens, at hun udvises til Sverige. Efter den sidste udvisning i sensommeren 1898 lader det ikke til, at Anna har forsøgt at komme tilbage til Danmark.  

Referencer:

Sager vedr. indskrivning af offentlige fruentimmere 1896. Københavns politi. Landsarkivet for Sjælland mv.