Prostitution - før og nu

FØR: Vejen ind i prostitution

Den falske historie
I midten af maj 1886 modtager politiet en anmeldelse om, at der i Absalonsgade 30 3.sal på Vesterbro bor flere ”løsagtige Fruentimmere, der ernærede sig ved Utugt”. To betjente møder op på adressen og træffer en ung kvinde. Hun præsenterer sig som Agnes Christiane Charlotte Hansen. Da det viser sig, at hun hverken har arbejde eller penge, bliver de to betjente mistænksomme og tager hende med på politistationen. Her fortæller hun, at hun er født i København den 9. april 1868, men er konfirmeret i Torning i Sønderjylland. Efter sin konfirmation har hun i et års tid været tjenestepige hos en gårdmand. Siden har hun tjent hos en værtshusholderske i Griffenfeldsgade på Nørrebro i omkring et halvt år og har boet hos sin gifte søster, indtil hun for nogle få dage siden flyttede til Absalonsgade.  

Agnes nægter, at hun nogensinde har været anholdt eller straffet. Men hun oplyser, at hun 15 år gammel blev forført af sømand, som hun et par gange siden har haft et seksuelt forhold til, dog uden at modtage betaling.

Agnes bliver undersøgt af politilægen og det viser sig, at hun er venerisk, dvs. hun har en kønssygdom. Hun bliver derfor sendt til behandling på Vestre Hospital.

Vestre Hospital (på den nuværende Tietgensgade) ca. 1888. Hospitalet  er placeret i forgrunden af billedet. Bag hospitalet ses den endnu uopfyldte havn. Foto: Københavns Bymuseum.

Den rigtige historie
På Vestre Hospital bliver Agnes indlagt under navnet Anna Marie Magdalene Breil, der viser sig at være hendes rigtige navn. Da hun en måned senere bliver udskrevet, bliver hun endnu engang fremstillet til forhør på politistationen. Her indrømmer hun, at hun ved den tidligere afhøring både har opgivet falsk navn og fødselsår. Hun er født i 1871 og derfor kun lige fyldt 16 år. Rigtigt er det, at hun er konfirmeret i Torning, har arbejdet hos en værtshusholderske i Griffenfeldsgade og først for nylig er flyttet til Absalonsgade.

Det kommer også frem, at Anna Marie har fortiet væsentlige oplysninger om sin opvækst. Allerede som 10-årig har hun haft sin første kontakt med politiet, da hun blev arresteret for tyveri. For det blev hun idømt 25 slag ris, som hun afsonede med 3 ugers simpelt fængsel. Men det var ikke straf nok. Hun blev fjernet fra hjemmet og for en periode anbragt på Vor Frue Sogns Arbejdshus og Skole. Derefter kom hun i pleje hos en gårdmand i Torning. Da hun var 14 år blev hun konfirmeret og tog tilbage til forældrene på Nørrebro, hvor boede hun indtil hun flyttede til Absalonsgade.  

Anna Marie forklarer, at hun sidst i april blev forført af en mand, som hun mødte da hun var ude og gå sammen med en prostitueret kvinde. Samlejet fandt sted i en have ved et værtshus på Nørrebro. Anna Marie fortæller videre at, hun 14 dage senere havde samleje med en sømand ombord på hans skib. Hun nægter at have haft med andre mandfolk at gøre og at have modtaget betaling.

Tvangsindskrivning
Havde Anna Maries liv været turbulent indtil da, bliver det kun værre de følgende år. Hun ligger i fast rutefart mellem Vestre Hospital, Kommunehospitalet, Arbejds- og Tvangsanstalten Ladegården og  byens fængsel. Ind imellem bor hun hos sine forældre, arbejder for småhandlende og på fabrik eller bliver set ” omdrivende paa Gaden sammen med andre løsagtige Fruentimmere samt var en stadig Gjest i de offentlige Dandselokaler."

Christmas Dandsebod. P. Klæstrup: Det forsvundne Kjøbenhavn, 1877.  

I august 1889 er Anna Maries dage som ”løsagtigt Fruentimmer” eller hemmelig prostitueret talte. Hun bliver fremstillet i Københavns politikammer og gjort bekendt med, at hun fra nu af er indskrevet i politiets protokol over offentlige fruentimmere. Det betyder, at hun er underlagt politiets tilsyn og dermed bestemmelserne i det politiregulativ, der er blevet vedtaget i 1877. Hun får også udleveret en såkaldt kontrolbog, hvor tidspunkterne for hendes ugentlige undersøgelser hos politilægen bliver indført. Her kan hun også læse de retningslinier, som hun ifølge politiregulativet skal leve under som offentligt fruentimmer.  

Der er ingen tvivl om, at Anna Marie føler regulativets bestemmelser voldsomt snærende. Gentagne gange forsøger hun da også at slippe uden om deres greb og kommer dermed i konflikt med politiet.

For at slippe uden om politiets regler og kontrol forsøger Anna Marie at blive udslettet som offentligt fruentimmer, dvs. blive strøget af politiprotokollen. Men det lykkes hende ikke før prostitutionsloven fra 1874 med dens bestemmelser om tvangsindskrivning bliver ophævet i 1906. Herefter bliver det forbudt at sælge seksuelle ydelser. Indtil da havde det været tolereret, så længe de prostituerede overholdt de kontrollerende og restriktive bestemmelser. Bliver Anna Marie efter 1906 grebet i at sælge sex, vil hun blive straffet med fængsel.

Referencer:

Sager vedr. indskrivning af offentlige fruentimmere 1888-89. Københavns politi. Landsarkivet for Sjælland mv.