Prostitution - før og nu

En sikkerhedsventil

Sådan lød det fra distriktslæge Vilhelm von Rosen under debatten i Folketinget i 1863. Den holdning, han gav udtryk for, var lige så gammel som den kristne kirke. For allerede kirkefaderen Aurelius Augustinus (354-430) forfægtede det synspunkt, at ”udrydder man Skøgerne af det menneskelige Samfund får Liderligheden frit spil”.

Beskyttelse af anstændige kvinder

Det var borgerskabets dyder og normer, der kom til at slå igennem i 1800-tallet. En af de vigtigste dyder var selvbeherskelse og selvdisciplin. Også når det gjaldt seksuelle lyster. Men netop på det punkt herskede den opfattelse, at nok kunne anstændige borgerlige kvinder beherske deres seksualdrift, men mænd manglede den evne. Derfor måtte de sikre sig afløb for deres dyriske drifter hos prostituerede kvinder. Så længe de kunne det, behøvede anstændige kvinder ikke at frygte seksuelle tilnærmelser eller overfald. Prostitution beskyttede dem og var som sådan en samfundsmæssig nødvendighed.

Et ægtepar fra det bedre borgerskab i 1890'ernes København, Københavns Bymuseum

Det var en holdning, der var i klar modstrid med det faktum, at prostitution som erhverv var ulovligt. Den dukkede alligevel frem under Rigsdagens debatter om prostitutionsloven og var med til at give den lovbestemte sanktion af løsagtighed en vis legitimitet.

Til kamp mod dobbeltmoralen

Prostitutionslovens sanktion af usædeligheden virkede så provokerende på flere af borgerskabets kvinder og mænd, at de tog til genmæle. En af dem var Elisabeth Hostrup, gift med digterpræsten Christian Hostrup.

I en tale på et kvindemøde i marts 1880 vendte hun sig heftigt mod den dobbeltmoral, der krævede kyskhed og seksuel afholdenhed af kvinder og ikke af mænd, og mod prostitutionslovens krænkelser af kvindekønnet. Ingen gode mennesker kunne efter hendes mening ”hylde den falske Lære, den skammelig Løgn, at det skulle være Nødvendighed og ikke Synd hensynsløst at offre andre Mennesker for sin egen Lyst, at det ikke er Synd, naar Manden nedværdiger Kvinden saa dybt, saa hun for ham kun bliver et Middel til at stille hans dyriske Drift, en Vare, han for Penge kan kjøbe.”  

Thora Mortensen tog i mod sine kunder i Magstræde. De prostituerede i Magstræde blev anset for at være finere end f.eks. i Holmensgade og kunne derfor tage væsentlig højere priser for deres ydelser. Thora Mortensen hiver nærmest demonstrativt ned i kjolen  - måske for at vise mærkerne på brystet. Det kgl. Bibl. ca. 1900. 

Som medlem af "Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed"  var Elisabeth Hostrup en af de kvinder, der havde "rystet søvnen af sig" for at deltage i kampen mod "deres eget Kjøns Nedværdigelse.” Det var ikke mindst i foreningens regi, at kvinder ytrede sig i debatten mod prostitutionsloven og mod opfattelsen af prostitution som en samfundsmæssig nødvendighed. Deres mål var, "at Manden lærer at beherske sig selv, og at Kvinden lærer at agte sig for godt til at sælge sig selv."

Det blev modstanderne af prostitutionsloven, der trak det længste strå. Loven blev ophævet i 1906. Men det skulle vise sig at være langt sværere at gøre op med opfattelsen af prostitution som en sikkerhedsventil, der beskytter kvinder mod voldtægt og andre seksuelle overgreb.

Referencer og supplerende litteratur

Maanedsblad 1880: Foredrag ved Kvindemøde. 
Hartmann, Grethe, 1949: Boliger og Bordeller
Lützen, Karin, 1998: Byen tæmmes