Prostitution - før og nu

Politiets kontrolsystem

”Enhver Menneskeven maa beklage disse ulykkelige Skabninger; han under dem gjærne deres ofte dyrtkjøbte Ophold hos dem, der ville tage dem til huse, men han formener ogsaa, at deres Frihed bør indskrænkes saaledes, at de ikke bemestre sig Fortoget, eller angribe de dem roligt Forbipasserende, der ikke ønske at komme i Berørelse med dem.”

Sådan skrev en københavner i 1842 i Politivennen. Det var ikke prostitution generelt, han vendte sig imod, men mod politiets svigtende tilsyn med de prostitueredes optræden på gader og stræder.

"Vagthund" og domsmyndighed

Det var Københavns politi, der skulle føre kontrol med de prostituerede kvinder. En kontrol, der ikke var af ny dato. Allerede i 1741 hed det i en instruks til politimesteren, at han skulle advare kvinder mod at opholde sig i offentlige huse, dvs. bordeller, og opfordre dem til at søge lovligt arbejde. Hvis ikke de rettede sig efter advarslen, skulle politimesteren straffe dem som løsgængere og sætte dem til arbejde i tugthuset på Christianshavn.

"Udskrift af Kjøbenhavns Politis Advarselsprotokol for løsagtige Fruentimmer", 1896. Københavns Bymuseum.

Med vedtagelsen af lov  af 1863 om behandlingen af politisager i København blev politidirektørens straffemyndighed ophævet. Det betød, at politiet herefter skulle sørge for lov og orden, og ikke som tidligere skulle fungere som dommer i sager af småkriminel karakter. 

En undtagelse udgjorde dog ”de under Politiets Opsigt stillede Fruentimmere, der søge Erhverv ved Utugt”, altså de prostituerede. Over for dem bevarede politidirektøren sin hidtidige straffemyndighed. De kunne fortsat straffes med fængsel eller tvangsarbejde uden først at blive stillet for en dommer. 

Regler for de prostitueredes færden

Ikke kun i befolkningen men også hos myndighederne var der et udbredt ønske om et mere effektivt tilsyn med de prostitueredes færden. Derfor blev det også med politilovene af 1863 og 1871 slået fast, at tilsynet med ”løsagtige Fruentimmere” skulle ordnes efter regulativer udarbejdet af justitsministeren eller amtmændene i samråd med kommunalbestyrelserne.

Marie Jensen, rufferske, Politihistorisk Museum

Men udarbejdelsen af regulativer havde lange udsigter. Først da det med prostitutionsloven af 1874 blev bestemt, at tvangsindskrivning af prostituerede var betinget af, at der fandtes et politiregulativ for tilsynet med dem, kom der gang i forhandlingerne.

I flere af landets større byer blev der de følgende år udarbejdet bestemmelser i politivedtægten om behovet for et reguleret tilsyn med prostitutionen. Det var dog ikke ensbetydende med, at formaliserede regulativer blev vedtaget. Det skete f.eks. ikke i Århus, hvor prostitutionen blev reguleret uden regulativ. Først i 1887, efter Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed havde klaget over politiets ureglementerede overgreb mod prostituerede, blev den praksis opgivet og Århus ophørte med at have en offentlig prostitution. De prostituerede blev herefter ikke længere tvangsindskrevet men straffet efter straffelovens og prostitutionslovens bestemmelser.

Anderledes var det i København. Her blev Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmere vedtaget i marts 1877. I 59 paragraffer blev der givet detaljerede regler for offentlige fruentimmeres indskrivning, for deres opførsel og færden i det offentlige rum, for indretning af de offentlige huse, dvs. bordeller, og for lægekontrol.

Kvinden til højre er iført de prostitueredes "uniform", den hvide særk eller kjole. Det var forbudt for de offentlige fruentimmere at opholde sig i gadedøren eller stille sig til skue i vinduerne. Piger på trappen i Holmensgade, ca.1900, Københavns Bymuseum.

Regulativet var politiets officielle redskab i kontrollen med og tilsynet af den offentlige prostitution. Overtrådte de offentlige fruentimmere regulativets bestemmelser, kunne politidirektøren med regulativet i hånden idømme dem frihedsberøvende straffe uden om domstolene. 

Sammen med politiloven af 1863 og prostitutionsloven af 1874 fastslog det københavnske regulativ dermed politidirektørens selvstændige straffemyndighed i forhold til denne gruppe borgere. Grundlovens adskillelse af den dømmende og udøvende magt trådt først fuldt ud i kraft med retsplejeloven i 1919. Alligevel kan det diskuteres om ikke politiets praksis var på kant med grundloven.

Referencer og supplerende litteratur

Politivennen 1842: Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed
Lützen, Karin, 1998: Byen tæmmes
Bøge Pedersen, Merete, 2000: Den reglementerede prostitution i København 1874-1906
Bøge Pedersen, Merete, 2007: Prostitution og grundloven