Prostitution - før og nu

Fri os fra dette uvæsen

” Vi undertegnede Mænd, fra de forskjellige Dele af Byen, i de forskjelligste sociale Stillinger og af de forskjelligste Anskuelser om Prostitutionssagen i dens Helhed, ere alle enige om, at Holmensgade - som Samlingsplads for Uanstændighed i dens mest nedværdigende Form - paa Grund af dens særlige lokale Forhold og dens skandaløse Ry i Indland og Udland er en Ulykke for Byens Børn og Unge, en Skam for vort Samfund …”

Sådan startede en af de mange henvendelser, som Borgerrepræsentation fik fra københavnske borgere i årene efter vedtagelsen af prostitutionsloven i 1874.

Holmensgades dårlige ry

I viften af henvendelser fra borgere gjorde klagen over prostitutionen i Holmensgade fra 1881 sig særlig bemærket. Holmensgade lå centralt i et befærdet område, tæt ved det mondæne Østergade og det Kgl. Teater. Det betød, at teatergængere og andre med ærinde i området pludselig kunne komme til at stå ansigt til ansigt med "offentlige fruentimmere", der åbenlyst tilbød deres ydelser.

Det fik en større gruppe af byens mænd til at henvende sig til Borgerrepræsentationen med anmodning om at få fjernet prostitutionen fra gaden. Henvendelsen blev støttet af over 1.000 mandlige underskrivere. Ud over lukning af bordellerne i Holmensgade opfordrede underskriverne også til, at gaden fik et nyt navn for at komme det dårlige ry til livs. 

Beværtningen "Det røde hav" i Holmensgade 1906, Københavns Bymuseum.

Det var ikke første gang, der blev søgt om ændring af netop denne gades navn. Allerede tidligt i 1800-tallet modtog bystyret en tilsvarende opfordring. Formålet var også her at komme det dårlige rygte til livs, som de mange prostituerede tilførte gaden. Hvad der ikke lykkedes i 1881 lykkedes dengang. Gadens navn blev ændret fra Ulkegade til Holmensgade.

Med opfordringen fra 1881 var det første gang, at en direkte udrensning af bordeller og prostituerede fra Holmensgade kom på tale.  Heller ikke det lykkedes det de mange underskrivere at overtale kommunen til.

Til kamp mod "Usædelighedslasten"

Opfordringen om at fjerne de prostituerede fra Holmensgade var ikke den eneste af de mange klager til Borgerrepræsentationen, der samlede et stort antal underskrivere. Nogle år senere - i 1884 - modtog Borgerrepræsentationen en opfordring om mere effektivt at bekæmpe ”Usædelighdes-Lasten” der "overalt i vor Hovedstad træder os i Møde som et Led af den kommunale Samfundsordning". Opfordringen var underskrevet af godt 4.200 mænd og kvinder.

En række provokerende udtalelser i henvendelsen fik Borgerrepræsentationen til at beklage, at den ordning, der gjaldt på prostitutionsområdet, var omgærdet med så megen uvidenhed. De love og regler, der gjaldt på området, gik ikke ud på at beskytte "Usædeligheden" . De handlede tværtimod om ”at forebygge Usædeligheden, at søge Opreisning, hvor Fald er skeet, og overalt at hævde, at Usædelighedens Udøvelse af Samfundet betragtes som uhæderlig og forkastelig.”

Kun i ganske få tilfælde fik de københavnske borgere ikke noget ud af deres mange klager og opfordringer om ændring af gadenavne. Men de opnåede gentagne gange at få spørgsmålet om prostitutionsordningen på den politiske dagsorden.

Gothersgade. Scener hver Nat fra 10 Aften til 4 Morgen. "Morale: Smukt Syn for forbipasserende Fædre med Sönner og Döttre, samt for Forlovede" , Københavns Bymuseum

Klager fra enkeltpersoner

Borgerne henvendte sig ikke kun til byens forvaltning og politiske repræsentation men også til politiet med deres klager over byens prostituerede og bordeller.

Henvendelserne til politiet kom som regel fra enkeltpersoner, der af hensyn til deres forretning eller deres mindreårige børn bad om at blive befriet for de ”Damer”, der bedrev uterlighed i deres ejendom.

Brevene til det københavnske sædelighedspoliti kunne også indeholde anmeldelse af navngivne kvinder, der skulle lide af syfilis, med bøn om, at politiet måtte tage affære.   

De mange henvendelser til kommunalpolitikerne og politiet tyder på, at  den statskontrollerede prostitutionsordning overskred, hvad mange af byens borgere opfattede som moralsk anstændighed. 

Referencer og supplerende litteratur

Borgerrepræsentationens Forhandlinger 22. august 1881.
Lützen, Karin, 1998: Byen tæmmes