Prostitution - før og nu

Arbejdsspørgsmål

Fra afstraffelse til kontrol

• Undersøg hvornår syfilis ifølge Ludvig Nielsen første gang blev erkendt i Europa og under hvilke forhold. Hvordan blev sygdommen forklaret? (Nielsen, 1905: Syfilis, s. 7-9)
• Hvilke sygdomme omfattes ifølge Ludvig Nielsen under betegnelsen veneriske sygdomme eller kønssygdomme og hvordan beskriver han dem? (Nielsen, 1905: Syfilis, s. 10-14)
• Undersøg forløbet hos personer smittet med af syfilis og hvordan de blev behandlet. (Nielsen, 1905: Syfilis, s. 15-18, 30-33, 51-59, suppler med Engelsted, 1861: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 1-7)
• Diskuter hvorfor syfilis udgjorde en samfundsmæssig trussel?
• Hvilke foranstaltninger til bekæmpelse af syfilis gør Ludvig Nielsen sig til talsmand for? (Nielsen, 1905: Syfilis, s. 72-75)
• Før oplysningstiden mente mange, at syfilis var Guds straf. Forklar hvorfor og hvilken betydning det fik for synet på og behandlingen af de prostituerede. (Prostitution i lovgivningen 1496-1815)
• Undersøg hvilken betydning oplysningstidens tankesæt fik for behandlingen af de prostituerede og diskuter hvorfor? (Prostitution i lovgivningen 1496-1815)

 

Den frikendte sexkunde

• Hvilke overvejelser gør lægen Sophus Engelsted sig om hhv. kvindens og mandens skyld i prostitution? (Engelsted, 1861: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 22-23)
• Redegør for Sophus Engelsteds overvejelser om hvilke foranstaltninger, der burde til for at bekæmpe prostitutionen, og hvorfor han vælger at frikende sexkunden for kontrol. (Engelsted, 1861: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 23-24)
• Analyser de spredte udtalelser om kontrol af sexkunden under Rigsdagens behandling af prostitutionsloven. Hvilke kønspolitiske synspunkter og holdninger til kontrol af sexkunden var i spil? (Bemærkninger til lovforslaget 1873, spalte 1116, Landstingets 1. og 2. behandling af lovforslaget, spalte 359, 370 og 372-73, Folketingets 2. behandling, s. 2578, 2591, 2597-98)
• Diskuter hvorfor spørgsmålet om kontrol af sexkunden optog en så lille plads i rigsdagsdebatten.
• Både tilhængere og modstandere af prostitutionsloven var kritiske over for den manglende kontrol af sexkunden. Hvilke argumenter var i spil? Brug lægerne Edvard Ehlers og H. Reinhardts indlæg som eksempler. (Ehlers, 1896: Bidrag til Diskussion om Prostitutionsspørgsmaalet, s. 12-13, Reinhardt, 1905: Bidrag til Belysning af Prostitutionen, s. 3-6)

 

 Dømt til prostitution

• Analyser diskussionen mellem lægerne Engelsted og Brandes’ om kontrol af prostitutionen. Hvilke konklusioner kommer de frem til og med hvilke argumenter tilbageviser Brandes Engelsteds konklusioner? (Engelsted, 1861: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 120-121, L.I. Brandes, 1863: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 245-247, Engelsted, 1863: Om Foranstaltningerne mod Udbredelse af veneriske Sygdomme i Kjøbenhavn, s. 259-260)
• Diskuter hvilket menneskesyn, der afspejler der sig i Engelsteds og Brandes argumenter?
• Af justitsministerens bemærkninger til lovforslaget fremgår to overordnede motiver til lovindgreb. Hvilke motiver er der tale om og hvordan blev de to motiver vægtet? (Bemærkninger til lovforslaget 1873)
• Hvilke holdninger hhv. til prostitution og til kvindens frihedsrettigheder kommer til udtryk i debatten om lovforslaget hhv. i Landstinget og Folketinget? (Landstingets 1. og 2. behandling af lovforslaget Folketingets 2. behandling af lovforslaget)
• Lægen Axel Proschowsky ser prostitutionsloven som et groft indgreb i den personlige frihed. Med hvilke argumenter underbygger han sin opfattelse? (Proschowski, 1884: Den legale Prostitution, s. 12-13)
• Læs prostitutionsloven fra 1874. Hvilke konkrete tvangsforanstaltninger blev vedtaget med loven og hvilke bemyndigelser gav loven politiet? (Lov af 1874 om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smitte)
• Læge Edvard Ehlers beskriver den udbytning prostituerede kunne være udsat for. Hvilke forhold trækker han frem og hvilket billede tegner han af de prostitueredes tilværelse? (Ehlers, 1896: Bidrag til Diskussion om Prostitutionsspørgsmaalet, s. 58-65)
• Analyser brevene fra Emilie og Flora. Hvilke holdninger til sig selv og deres arbejde som prostituerede afspejler de? (Breve fra offentlige Fruentimmere Emilie, Flora)
• Undersøg de prostituerede kvinders baggrund. Hvilket job har de, før de kommer ind i prostitution? Fra hvilken erhvervsgruppe kommer der flest? Giv et bud på hvorfor? (Lægeberetning om Vestre Hospital 1898, s. 280)
• Undersøg de prostitueredes kvinders liv gennem statistikkerne. Hvordan bor de? Hvor mange prostituerede er der henholdsvis i 1876 og i 1885? Hvad sker der med de prostituerede, når de forlader prostitutionen (bliver udslettet)? (Rubin, 1887: Prostitution i København, tabel 1, s. 33)

 

Politiets kontrolsystem

• Hvilke holdninger til ordningen af prostitutionsforholdene giver den københavnske stadslæge udtryk for i sin erklæring fra 21. marts 1874 (Forhandlinger om forholdene for de prostituerede s. 197-199 øverst)
• Hvilke holdninger til de prostituerede, deres boligforhold og færden i øvrigt fremgår af overretsprokurator C.L.A.Herforths indlæg i Borgerrepræsentationen? ( Forhandlinger om forholdene for de prostituerede s. 215 nederst-219 øverst)
• Hvordan kom loven til at fungere i praksis? Brug politiinspektøren skrivelse og politirapporterne om Anna Sofie og Hanne Kirstine som grundlag. (Sagen om Anna Sofie Jensen, Sagen om Hanne Kirstine Nielsen, Politiinspektør Steffensen om Sædelighedspolitiets Praxis s. 3-6)
• Det københavnske politiregulativ lægger snævre begrænsninger på de offentlige fruentimmeres liv og færden. Beskriv hvilke begrænsninger, det drejer sig om, f.eks. ved at se på §§ 9-14. (Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmere i Kjøbenhavn)
• Prostitutionslovens §12 giver politidirektøren tilladelse til at straffe kvinderne for overtrædelser af politiregulativet. Beskriv hvordan det fungerede i praksis ved at brug Anna Sofies overtrædelser som eksempel. (Sagen om Anna Sofie)
• Diskuter politiets kontrol- og domsmyndighed overfor prostituerede i forhold til Grundlovens bestemmelser om magtadskillelse. (Grundloven af 1866 §2 og 80-81).

 

Fri os fra dette uvæsen

• Borgerrepræsentationen modtog flere klager over prostitutionen i byens gader. En af dem var fra beboere i Løngangsstræde. Hvad beklager beboerne sig over og hvordan forholder de forskellige medlemmer i Borgerrepræsentationen sig til klagen? (Diskussion af klage fra beboere i Løngangsstræde, s. 206-211)

• I 1881 modtager Borgerrepræsentationen en klage over prostitutionen i Holmensgade. Hvad begrunder underskriverne klagen med og hvilke ændringer kræver de indført. (Klage fra borger om prostitution i Holmensgade, s. 528-529)
• Hvordan forholder politidirektøren sig til klagens krav om at fjerne prostitutionen fra Holmensgade? (Klage fra borger om prostitution i Holmensgade, 526-527, Politidirektørens skrivelse fra 2. februar 1882, s. 94-96)
• Analyser den henvendelse, som Borgerrepræsentationen modtog i februar 1884. Hvordan beskrives de kritisable prostitutionsforhold? Hvilken retorik bruges? Hvilke krav stiller underskriverne af henvendelsen? (Adresse om prostitutionsforholdenes ordning, s. 1-2)
• Analyser Magistratens reaktion på henvendelsen. Begrund hvorfor den tager netop denne henvendelse særlig alvorlig? Hvordan forholder den sig til prostitutionen generelt og til kravene i henvendelsen? (Adresse om prostitutionsforholdenes ordning, s. 2-9)
• Også enkeltpersoner henvender sig til Borgerrepræsentationen. Hvordan formulerer de sig omkring den prostitution, der foregår i deres ejendomme? Hvilke problemer fokuserer de på? (Breve til politiet om prostituerede)

 

En sikkerhedsventil

• Analyser læge Wilhelm von Rosens indlæg i Folketinget i 1862. Hvilken betydning tillægger han prostitution og ud fra hvilken argumentation. (Folketingets 2. behandling af lovudkast ang. omordning af Kjøbenhavns politi mv.)
• Under Folketingets behandling af prostitutionsloven karakteriserer justitsministeren prostitutionen som et nødvendigt onde? Diskuter hvad han mener med det? Hvilken konsekvens får denne opfattelse ifølge ministeren. (Folketingets 2. behandling af lovforslaget, s. 2600-2603, sidste del af uddraget)
• Hvordan forholder lægen Axel Proschowsky sig til opfattelsen af prostitutionen som et nødvendigt onde? (Proschowsky, 1884, s. 12-13)
• Analyser indlægget ”Er der to sædelighedslove, én for manden og én for kvinden?” og beskriv pointerne. (Er der to sædelighedslove)
• Perspektiver til pointerne i sitens artikel ”Til kamp for kyskheden”. Hvilke pointer er ens og hvilke er forskellige? Forklar hvorfor.

 

Kampen mod loven

• Hvem sad i bestyrelsen i Foreningen imod Lovbeskyttelse for Usædelighed og hvad var foreningens mål? (Vort Øjemed)
• Hvilken opgaver mener lægen Edvard Ehlers Foreningen bør koncentrere sig om? Hvad er den grundlæggende årsag til prostitution efter hans mening? (Ehlers: 1896: Bidrag til Diskussion om Prostitutionsspørgsmaalet, s. 66-68)
• Analyser de tekster hvor den offentlige prostitution ses fra følgende tre synsvinkler: et kristent, et retsligt og et socialt. Hvilke pointer trækkes frem i de tre tekster? (Den offentlige prostitution fra et kristeligt, retligt og socialt standpunkt. Suppler med Prostitution er en social Daarskab)
• Hvilket billede tegner præsten Thomas Rørdam af byens beværtninger og forlystelsessteder i artiklen "Vore Forlystelsessteder"? Hvilken indflydelse har de ifølge ham på byens ungdom og hvad er hans budskab? (Vore Forlystelsessteder)
• Hvilken historie fortæller taleren på kvindemødet  og hvad er hendes budskab? Hvilke modsigelser i loven er der ifølge taleren? (Foredrag ved kvindemøde)

 

Til kamp for kyskheden

• Hvad handler Elisabeth Grundtvigs tale om? Hvilke former for mænds og kvinders natur beskriver hun? Hvordan er et lykkeligt samfund og hvorfor? (E. Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav s. 81-93)
• Hvad handler Charlotte Sannoms indlæg om? Hvordan ser hun kvindens seksualitet? Hvordan beskriver andre kvinder deres seksualitet? Hvilke argumenter bruger Sannom? (C. Sannon: Et bidrag til Forhandlingen om det sædelige Lighedskrav s. 109-112)
• Hvad handler Poul La Cours svar til Elisabeth Grundtvig om? Hvordan vil han gerne have, at samfundet skal blive? Hvilke argumenter bruger han for at kvinder skal kæmpe for ligestilling mellem mænd og ikke mod mænd? (P. La Cour: Om Forskjellen mellem Mandens og Kvindens Natur s 162-66)
• Hvad svarer Elisabeth Grundtvig Poul La Cour? Hvor er hun enig med ham? (E. Grundtvig Svar til Poul La Cour s 166-70)
• Kom med et bud på, hvorfor Elisabeth Grundtvig argumenterer for, at kvinder er mere sædelige end mænd. Begrund dine svar.
• Beskriv seksualmoral i slutningen af 1800-tallet. Forklar årsager til synet på seksualitet. Perspektiver evt. til viktorianismen.
• Giv bud på hvilke konsekvenser datidens seksualmoral(-er) havde for kvinder og mænd?
• Diskuter forskelle mellem kønnene og konsekvenser heraf. Perspektiver til i dag.